Video : Tipsbladet
Champions League

Overraskende: Kun denne PL-klub vil have Coutinho

FC Barcelona får måske sværere ved at slippe af med Philippe Coutinho, end man selv havde regnet med.

Leicester, Arsenal, Tottenham, Manchester United og sågar Chelsea vil alle have fat i Philippe Coutinho.

Ja, sådan skrev Sport forleden, men ifølge journalisten Guillem Balague er der ikke meget sandhed i historien fra den spanske avis. Det fortæller han på sin Youtube-kanal.

- Leicester er de eneste, der har vist interesse i Coutinho, selv om hans repræsentanter kigger mod Premier League med håb om et skifte, lyder det fra Balague, der har et særligt kendskab til FC Barcelona.

På sin Twitter-profil uddyber han, at Coutinhos agent fortsat forsøger at skabe kontakt til andre top seks-klubber. Barcelona skulle desuden være villige til at udleje Coutinho på ny, hvis det er det, der kræves for at slippe af med brasilianeren.

Phillippe Coutinho har i denne sæson været udlejet til Bayern München, hvor han har bidraget med ni scoringer og otte oplæg i 32 kampe.

Hans kontrakt med FC Barcelona løber indtil sommeren 2023.