• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Paqueta og Piatek stod bag AC Milan-sejr

Paqueta og Piatek stod bag AC Milan-sejr
Foto: Getty Images

Lucas Paqueta scorede sit første mål i Serie A, da AC Milan besejrede Cagliari søndag aften.

Af tipsbladet.dk

Lucas Paqueta skiftede i januar fra Flamengo til AC Milan, og i sin blot fjerde Serie A-kamp for den italienske formåede han at komme på måltavlen. Det gjorde han, da AC Milan søndag aften besejrede Cagliari med 3-0.

Før Paqueta fik sendt bolden i kassen, havde Cagliaris Luca Ceppitelli imidlertid sendt AC Milan på sejrskurs med et uheldigt selvmål efter 13 minutter. Cagliari-keeperen Alessio Cragno reddede et skud fra AC Milans Suso, men fik på uheldig vis sendt bolden ind i Ceppitelli, der dirigerede den i eget net.

Ni minutter senere var det til gengæld Paqueta, der var på pletten og scorede sit første AC Milan-mål. Det gjorde han med en flugter efter et indlæg fra Davide Calabria i nettet.

Efterfølgende havde AC Milans polske angriber, Krzysztof Piatek, et par chancer for at udbygge føringen i første halvleg, men det lykkedes ikke før pausen.

Det gjorde det til gengæld efter pausen. Efter noget tilfældigt nær Cagliari-feltet, hvor Cragno var på skovtur, endte bolden for fødderne Piatek, og den polske angriber kunne uden problemer sende bolden i nettet fra tæt på. 

Det sluttede 3-0 til AC Milan, og sejren betyder, at de ligger på fjerdepladsen og har hentet 39 point efter 23 runder. De er fire point efter bysbørnene Inter, der ligger på tredjepladsen. 

Fokus