• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Paul Pogba giver status på kontraktforhandlinger

Foto: Getty Images

Den franske midtbanespiller går ind i det sidste år af aftalen med Manchester United.

Af tipsbladet.dk

Paul Pogbas kontrakt med Manchester United udløber juni 2022, og på rygtebasis sættes han i forbindelse med et skifte til Juventus eller PSG.

Tiden i Manchester har ikke altid været helt nemt for den franske midtbanespiller, der har præsteret alt fra galt til genialt.

Nu giver han selv status på, hvordan det ser ud i øjeblikket, og det er ikke godt nyt, hvis man håber, Paul Pogba bliver i Manchester United.

- Jeg har et år tilbage af min kontrakt, det ved alle. Der har ikke været nogle konkrete tilbud om forlængelse endnu. Vi afsluttede sæsonen, så var er der Europa League-finalen, og siden har vi holdt ferie, sagde han på dagens pressemøde og uddybede:

- Jeg har ikke talt med træneren og sportsdirektøren. Jeg er stadig i Manchester United, og det eneste, jeg tænker på nu, er EM. Jeg har lidt mere erfaring, og jeg vil virkelig gerne bare fokusere på det, der sker nu, og det er EM. Alt, hvad der handler om klubben, når der er slutrunde, det undgår jeg. Det er derfor, jeg har en agent, og han tager sig af alt det der.

Den 28-årige VM-vinder jokede også med de sensationshungrende journalister ved at slå fast, at det ikke var sådan, at han lige har Al-Khelaifis (PSG's ejer, Nasser Al-Khelaifi, red.) nummer.

I italienske medie har der også været spekuleret i, at han kan indgå i en byttehandel med Juventus' Cristiano Ronaldo.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...