Video : Tipsbladet
Champions League

Peter Schmeichel hånet af Liverpool-ikon: Hold dig til at være målmand

Peter Schmeichel og Jamie Carragher var ikke helt enige om, hvorvidt Neymar spillede en stor kamp eller ej mod Atalanta...

PSG sendte onsdag Atalanta ud af Champions League efter et sent comeback, men hos den amerikanske tv-kanal CBS Sports var kommentatorerne Peter Schmeichel og Jamie Carragher ganske uenige om Neymars præstation i opgøret. 

Brasilianeren havde et par grimme afbrændere i løbet af kampen, og Peter Schmeichel udtalte sig derefter kritisk om PSG-stjernen. Til allersidst blev Neymar dog afgørende, da han lagde op til parisernes udligning i sidste minut, inden brasilianeren også var involveret i sejrsmålet i overtiden.

Stikpille fra Carragher
Og herefter kunne Jamie Carragher så ikke lade være med til at stikke lidt til sin gamle rival.  

- Hvad er det, Neymar har gjort nu, Schmeichel!? Ikke andet end at skabe begge mål! Hold dig til at være målmand, lød svadaen således fra Carragher. 

'Glad' på Carraghers vegne
Den tidligere Manchester United-målmand var dog hurtig til at give den tidligere Liverpool-profil igen.

- Nu må du ikke begynde at græde, lød det således fra Peter Schmeichel.

- Du ved lidt om fodbold. Jeg må sige, at jeg prøver at sammenligne ham med spillere som Ronaldo, Messi, Maradona, Lewandowski og faktisk også Mbappé. Jeg mener, at han ændrede kampen. Jeg vil ikke sige, at Neymar var fremragende. Men jeg er så glad på dine vegne, at du kan blive så glad over, at jeg var forkert på den. Men lad mig lige minde dig om, at du er bagud i vores væddemål, for jeg havde sagt, at PSG ville vinde. Havde du glemt det?