• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League gram

Pinlig nedtur: Vil erstatte Solskjær med italiener

Foto: Getty Images

Manchester United dummede sig tirsdag mod Young Boys i Champions League, og det har i den grad sat Ole Gunnar Solskjær under pres.

Af gram

Manchester United løb tirsdag ind i et 2-1-nederlag mod Young Boys i Champions League, efter at schweizerne straffede en gigantisk fejl fra Jesse Lingard i de sidste sekunder. 

Og efter fiaskoen pegede talkSPORT-eksperten Jason Cundy så på, at Ole Gunnar Solskjærs manglende taktiske evner endnu engang blev udstillet. 

- Det her viser, at han absolut intet fatter. Den præstation, holdets udtryk... ja, de blev reduceret til 10 mand, men kom nu lidt. De gik over til fem mand i forsvaret, og han ændrede det ikke. De blev overløbet på midten af banen, lød det således fra Cundy efter det chokerende resultat i Bern.

- Stakkels Fred, Paul Pogba og Bruno Fernandes. Jeg har så meget sympati for dem. De fik ingen hjælp, de blev bare udspillet. Femmandsforsvaret bevægede sig ikke, så de var konstant i undertal. Det fungerede ikke. De skulle have spillet med fire i forsvaret og fire på midtbanen. 

- United fik præcis det, de fortjente, og igen i dag er han blevet brutalt udstillet. Young Boys er typisk prygelknaben i europæisk fodbold, og i dag taber United så med 2-1. Det var en katastrofe, en komplet katastrofe. 

Hent Conte
Ifølge Jason Cundy bør Ole Gunnar Solskjær blive losset på porten efter den skrækkelige indledning på Champions League-gruppespillet. 

- Ole blev udstillet, virkeligt udstillet. Jeg ville fyre ham. Vi ved, hvad der er på vej, gør vi ikke? Antonio Conte er ledig. Hvem er den bedre træner af de to? Der kommer et tidspunkt i løbet af sæsonen, hvor de vil sige: 'Jeg ville ønske, at vi havde gjort det tidligere'. 

- Vi er begyndt at se et mønster med Ole, særligt i Europa. I sidste sæson kunne han ikke få dem videre fra gruppespillet. 

De to øvrige hold i gruppe F, Villareal og Atalanta, spillede tirsdag 2-2 i Spanien. Joakim Mæhle sad på bænken i hele opgøret. 

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.