Video : Tipsbladet
Champions League

Pique: Man ved aldrig med Neymar

Pique vil ikke dræbe historierne om, at Neymar en dag vender tilbage til Barcelona.

Det blev heller ikke denne sommer. Selvom rygterne om et skifte til Barcelona var mere vedholdende end tidligere, endte Neymar alligevel med at forblive i PSG.

Neymar ville nemlig gerne væk fra den franske storklub, og der var angiveligt også forhandlinger med Barcelona.

To år har Neymar nu været i PSG, men Pique vil ikke udelukke, at brasilianeren snart kan være holdkammerat med forsvarsspilleren igen.

- Der har været meget drama, og det er normalt på grund af hans person, men vi skal videre. Jeg ønsker ham det bedste. Jeg har snakket med ham, og jeg sagde, at jeg håber, det vil gå godt for ham i denne sæson.

- Og man ved aldrig. Hvert år bringer nye muligheder, så vi får at se, siger Pique til Cadena Ser.

Neymar spillede fire år i Barcelona.