Video : Tipsbladet
Champions League

Pochettino måtte ikke sige farvel til sine spillere

Mauricio Pochettino var hurtigt ude af døren i Tottenham, lyder et rygte fra The Sun.

Mauricio Pochettino blev tirsdag fyret efter fem år i spidsen for Tottenham, og han blev den efterfølgende morgen erstattet af Jose Mourinho.

Beslutningen om at fyre den argentinske manager måtte lade vente på sig til sent i landskampspausen, men da det først skete, faldt øksen med det samme.

Faktisk skete det så hurtigt, at Pochettino ikke fik lov til at sige personligt farvel til spillerne.

Ifølge The Sun måtte han i stedet aflevere en seddel, hvor der stod: "Undskyld for at vi ikke kan komme og sige farvel. I vil altid være i vores hjerter."

I de engelske medier har der været rapporteret om uenigheder mellem Pochettino og flere af spillerne op til fyringen, men en række af disse har efter afskeden med argentineren valgt at takke ham på de sociale medier.

Harry Kane og Paulo Gazzaniga var blandt dem, der skrev en besked til Pochettino.