Video : Tipsbladet
Champions League

PSG afviser: Ingen bud på Neymar

PSG’s sportsdirektør forklarer, at der ikke er bud efter Neymar.

For hver dag, der går, tyder mere og mere på, at Neymar forbliver i PSG. Der har ellers været mange meldinger om, at Barcelona denne sommer forsøger at lokke Neymar tilbage, og at brasilianeren selv gerne vil skifte.

Men PSG’s sportsdirektør, Leonardo, afviser, at der er forhandlinger om Neymar på nuværende tidspunkt.

- Der er ingenting ændret. Der er ingen konkrete bud på Neymar. Han har kontrakt med os og er vores spiller. Jeg gentager: der er ingen konkrete bud. Det har været den samme situation i ti dage, siger Leonardo ifølge Sky Sports.

Tyske Sky har ellers skrevet, at Barcelona skulle have budt 750 millioner kroner samt to spillere, men det må anses som tvivlsomt efter Leonardos udtalelser.