Video : Tipsbladet
Champions League

PSG i problemer: Stjerne misser Dortmund-brag - Mbappé måske på bænken

PSG står overfor sæsonens måske vigtigste kamp, når Dortmund i aften kommer på besøg. Men franskmændene må klare sig uden anfører Thiago Silva.

Kylian Mbappé er sandsynligvis blevet klar til aftenens Champions League-brag mellem PSG og Dortmund, men franskmændene må klare sig uden deres anfører, Thiago Silva.

Den franske avis Le Parisien skriver således, at brasilianeren noget overraskende ikke er blevet klar til skæbnekampen, hvor PSG er tvunget til sejr, efter 2-1-nederlaget i den første kamp.

Havde ellers trænet med
Thiago Silva havde indgået i alle forberedelserne til Dortmund-kampen, og PSG-cheftræner Thomas Tuchel havde forventet at have brasilianeren til rådighed i opgøret, hvor PSG skal forsøge at stoppe Erling Haaland og kompagni.

Thiago Silva har ikke spillet, siden han udgik i 4-3-sejren over Bordeaux den 23. februar. Kaptajnen havde dog trænet med i ugens løb, men han er altså ikke blevet helt klar. 

Kylian Mbappé, der efter problemer med ondt i halsen blev testet for coronavirus (testen var negativ), starter muligvis på bænken.

PSGs forventede startopstilling mod Dortmund:

Navas - Kehrer, Marquinhos, Kimpembe, Kurzawa - Di Maria Gueye, Paredes, Neymar - Cavani, Mbappé/Sarabia.

(Kilde: Le Parisien).