Video : Tipsbladet
Champions League

PSG-manager: Vi fortjente bedre

Mauricio Pochettino mener, at hans mandskab fortjente bedre, selvom de ikke formåede at ramme målet mod Manchester City.

Paris Saint-Germain røg tirsdag aften ud af Champions League, da de tabte semifinalekampen til Manchester City med samlet 4-1.

Alligevel mener PSG's argentinske manager, at hans mandskab dominerede det engelske mandskab, og at de derfor havde fortjent bedre.

- Hvis vi analyserer de to kampe, så dominerede vi et mod et hold, der er meget svære at kontrollere. Man skal have lidt held på de rigtige tidspunkter.

- Jeg er skuffet, fordi vi fortjente bedre. Men Manchester City var bare mere skarpe end os. De scorede de mål, vi skulle bruge, vi spillede, som vi ville med den plan, vi havde lagt. Det er selvfølgelig en stor skuffelse, fordi målet var at komme i finalen.

- Vi skal holde humøret oppe, det er svært, efter man er røget ud. Vi kom her, efter vi havde slået Barcelona og Bayern. Det er en skam ikke at komme i finalen, men holdet gav aldrig op. De kæmpede til slut.

- Vi spillede også 10 mod 11 i 30 minutter, hvilket er en stor ulempe. Det skulle ikke være for os. Vi kommer tilbage stærkere, klubben og spillerne er klar til at vinde de resterende kampme. Vi er klar.

PSG var uden deres helt store stjerne Kylian Mbappe, der sad ude med en muskelskade, men Pochettino ville ikke bruge det som undskyldning.

- Det må ikke være en undskyldning. Vi er et hold. Selvfølgelig er det ærgerligt, at han ikke var klar til at hjælpe holdet, men det er ingen undskyldning.