Video : Tipsbladet
Champions League

PSG-træner melder Mbappé klar til Atalanta-brag

Paris Saint-Germains Kylian Mbappé er klar til at spille Champions League-kvartfinalen mod Atalanta, fortæller holdets træner.

Der er godt nyt til både PSG-fans og de neutrale tilskuere, der gerne vil se de bedste spillere i aktion i de store kampe.

Den franske komet Kylian Mbappé er nemlig klar til at spille, når Paris Saint-Germain onsdag møder Atalanta i Champions League-kvartfinalen.

Det fortæller holdets træner, Thomas Tuchel, på tirsdagens pressemøde før kampen.

- Hvis han også træner godt i dag, og der ikke sker noget ekstraordinært, vil han også være en del af holdet i morgen. Vi er meget glade for, at han er en del af gruppen, og at vi kan bruge ham i opgøret, lyder det fra Tuchel ifølge goal.com.

21-årige Mbappé blev skadet i anklen efter en grim tackling i den franske pokalfinale mod St. Etienne i slutningen af juli. Hvorvidt den franske verdensmester så også er klar til at starte inde mod Atalante, må vi vente med at se til onsdag aften. 

Der er kampstart i Portugal klokken 21.00.