• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Racisme mod United-spiller: Vil politianmelde det

Foto: Getty Images

Manchester United-talentet Anthony Elanga blev ifølge eget udsagn udsat for racisme i en U21-landskamp i går. Nu vil det svenske forbund politianmelde en modstander.

Af tipsbladet.dk

Tim Prica sikrede Sverige et enkelt point i tirsdagens U21-EM-kvalifikationskamp mod Italien, men det er en anden spiller med en Superliga-kending som far, der fylder mest i overskrifter her dagen derpå.

Anthony Elanga, der er søn af den tidligere Brøndby-spiller Joseph Elanga og til daglig er på kontrakt i Manchester United, blev ifølge eget udsagn udsat for racisme af en italiensk modstander. Det vil det svenske fodboldforbund ikke finde sig i.

Derfor agter det nu at politianmelde italieneren.

- Der er ingen tvivl om, hvordan han (Elanga, red.) har opfattet det, og det går vi selvsagt videre med. Vi er i gang nede i Italien nu. Jeg har kontakt med dele af ledelsen omkring holdet, som er dernede, og vi forsøger at indlevere en politianmeldelse hos italiensk politi.

- Vi forsøger at anmelde det i samme land, som forbrydelsen har fundet sted, hvilket er det, man skal gøre, siger Svenska Fotbollförbundets sikkerhedschef, Martin Fredman, til Fotbollskanalen.

Sikkerhedschefen vil ikke sige præcis, hvad den italienske spiller angiveligt har sagt. Han mener dog, at det er "langt over grænsen". Han hævder også, at der er flere spillere end Anthony Elanga og den italienske spiller, der har hørt det.

Foruden det retslige efterspil forventer Martin Fredman, at der kommer til at køre en sag i UEFA-regi, efter dommeren og kampens UEFA-delegerede afleverer deres rapporter.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.