Video : Tipsbladet
Champions League

Rangnick: Det er for tidligt at snakke om

Ralf Rangnick skyder spekulationerne ned.

Ralf Rangnick er midt i sæsonen blevet manager for et Manchester United-hold, der allerede er kvalificeret til Champions League-ottendedelsfinalerne.

Roberto Di Matteo og Thomas Tuchel har tidligere overtaget Chelsea i en lignende situation, og begge gik siden hen og vandt den prestigefyldte turnering. Rangnick vil dog ikke bruge tid på at diskutere, hvorvidt han kan gøre det samme med United.

Det siger han på pressemødet forud for opgøret mod Young Boys.

- Det er for tidligt at snakke om nu. Jeg har kun haft en uge med holdet og spillet en kamp, så jeg synes, det er for tidligt. Men i en klub som Manchester United har vi selvfølgelig ambitioner om at være så succesfulde som muligt i alle turneringer, uanset hvilken en det er.

- For mig er det vigtigste, at vi udvikler holdet, og at vi fortsætter med at implementere de defensive processer og finpudser vores kollektive forsvarsspil. Nu, hvor vi spiller hver tredje dag, skal det ske i kampene og selvfølgelig i snakkene med spillerne, når vi har videomøder.

Manchester United slog Crystal Palace 1-0 i Ralf Rangnicks debut.