Video : Tipsbladet
Champions League

Real Madrid henter 19-årig fra Malaga

Hugo Vallejo er ny mand i Real Madrid, men han bliver lejet ud med det samme.

Den 19-årige, spanske spiller Hugo Vallejo er ny mand i Real Madrid, og dermed er hans tid i Malaga slut. Den nye aftale gælder frem til 2023.

Det skriver det spanske medie AS.

I første omgang kommer han dog ikke til at spille for hverken Real Madrid eller klubbens B-hold, Castilla. I stedet bliver han lejet ud med det samme til Deportivo La Coruña, hvor han kan få førsteholdsfodbold på et pænt niveau. Her vil han være resten af sæsonen.

Vallejos kontrakt med Malaga ville være udløbet til sommer.

Deportivo har derfor hentet fem nye spillere ind denne venter, og de er langt fra færdige. Deportivo-præsident Fernando Vidal havde forinden fastslået, at man ville hente otte eller ni nye ansigter til klubben.

Prisen for Vallejo skulle være på omkring 2,2 millioner kroner plus bonusser, som blandt andet handler om antallet af kampe for Real Madrids førstehold.