Video : Tipsbladet
Champions League

Real Madrid-profil hæfter sig ved vigtig detalje før City-brag: En fordel for os

Real Madrid-stjernen Casemiro glæder sig over, at Manchester City må klare sig uden klubbens fans under fredagens Champions League-brag på Etihad Stadium.

Der venter på fredag lidt af en opgave for Real Madrid, når spanierne på udebane skal vende 2-1-nederlaget fra den første Champions League-ottendedelsfinale mod Manchester City.

Zinedine Zidanes mandskab må tilmed klare sig uden klubbens kaptajn og store profil, Sergio Ramos, der fik rødt kort i den første kamp på Bernabéu.

Tror på avancement
Real Madrids brasilianske profil, Casemiro, er dog fortrøstningsfuld inden opgøret. Midtbanespilleren glæder sig således over, at Manchester Citys fans ikke får adgang til stadion.

- Uden fans på stadion er det en anden kamp. Det skal nok blive en rigtig god kamp, som bliver vanskelig for begge hold. Men vi er Real Madrid, og vi ved, at vi har en chance for at gå videre, lyder det ifølge Esporte Interactivo fra Casemiro.

- De må klare sig uden deres fans, og det bliver nok en lille fordel for os. Men spillerne er de samme, og træneren er den samme. Og vi ved alle, at det bliver lige så svært, for de har et glimrende hold. 

Opgøret mellem Manchester City og Real Madrid spilles på fredag klokken 21. Kampen kan ses på 3+.