Video : Tipsbladet
Champions League

Real Madrid-spiller har brækket storetå: Tabte vægt

Real Madrid har torsdag bekræftet, at Lucas Vazquez har brækket sin ene storetå. ESPN skriver, at kantspilleren tabte en vægt ned over sin fod.

Torsdag middag kunne Real Madrid oplyse, at Lucas Vazquez har brækket en knogle i sin venstre storetå.

Omfanget af skaden er endnu uvist, men årsagen til skaden mener ESPN at have fundet.

Mediet erfarer således, at Lucas Vazquez tabte en vægt ned over sin storetå, da han styrketrænede i klubbens træningslokaler på Ciudad Real Madrid.

ESPN skriver desuden, at Vazquez kan se frem til en pause på mellem en måned og seks uger. Hvis det holder stik, er den spanske kantspiller ude af El Clásico i midten af december.

Derudover misser han formentlig kampene mod Real Sociedad, PSG, Alaves, Espanyol, Club Brügge og Valencia.