Video : Tipsbladet
Champions League

Real Madrid: Vi er glade for Ødegaards udvikling

En af Real Madrids sportsdirektører fortæller, at den spanske storklub glæder sig over Martin Ødegaards seneste udvikling.

Martin Ødegaard blev allerede som 16-årig solgt fra norsk fodbold til Real Madrid. 

Her nåede han en masse kampe for b-holdet, mens det blot blev til en enkelt ligakamp for førsteholdet. 

Herefter blev nordmanden udlejet til Heerenveen og Vitesse, hvor det gik bedst i den sidstnævnte klub. 

I denne sæson er han så blevet udlejet til Real Sociedad i La Liga, og her er det allerede blevet til to scoringer. 

Real Madrid-direktør Emilio Butragueño blev spurgt til nordmandens seneste præstationer inden Champions League-kampen mellem Real Madrid og PSG.

- Vi er meget glade for hans seneste præstationer. Vi glæder os over hans udvikling, og vi er spændte på fremtiden, siger Emilio Butragueno til Viasport. 

- Man skal huske på, at han kom til Madrid i en meget tidlig alder. Vi må se, hvad fremtiden bringer. Den er altid uforudsigelig, men vi er meget glade for, at han er vores spiller. 

20-årige Martin Ødegaard har spillet 20 landskampe for Norge.