Video : Tipsbladet
Champions League

Real Madrid vil ikke lade CL-lodtrækning gå om

Real Madrid vil angiveligt tage sagen op med UEFA, hvis parringen med Benfica i den forfejlede Champions League-kvalifikation ikke får lov til at stå ved magt.

Mandagens lodtrækning til ottendedelsfinalerne i Champions League endte med at gå fuldstændigt galt, da flere fejl betød, at lodtrækningen skal gå om klokken 15.00.

Fejlen opstod, da Manchester United ikke var med i bowlen blandt Atlético Madrids modstandere. Den engelske storklub endte i stedet med at trække Paris Saint-Germain, men kort efter meddelte UEFA altså på Twitter, at lodtrækningen er ugyldig og skal gå om. 

Men ifølge den spanske avis Mundo Deportivo forventer Real Madrid, at UEFA ikke laver om på madrilenernes lodtrækningen. Det spanske storhold blev således parret med Benfica inden det tidspunkt, hvor fejlene begyndte at opstå. 

- Real Madrid er af den opfattelse, at deres lodtrækning var fair, og at de derfor ikke skal igennem en ny lodtrækning, lyder det således fra Mundo Deportivo. 

Avisen peger således på, at den spanske radiostation Cadena Cope har reporteret, at parringen af Real Madrid og Benfica blev håndteret korrekt nok, og at der ikke var fejl involveret i denne del af lodtrækningen. 

Således mener Real Madrid altså, at lodtrækningen bør genstartes fra det punkt, hvor UEFA begyndte at lave fejl.