Video : Tipsbladet
Champions League

Real-stjernefrø debuterede for Brasilien: En kæmpe drøm

Vinicius Junior fik tirsdag sin debut for Brasiliens landshold. Det var en glad spiller efter debuten.

Vinicius Junior viste lovende takter for Real Madrid i sidste sæson, inden han pådrog sig en skade. 

Det unge talent har nu gjort sig så bemærket, at han tirsdag fik debut på det brasilienske landshold i en alder af 19 år. 

Han blev skiftet ind til venskabskampens sidste kvarter mellem Brasilien og Peru. 

- Det var en unik følelse at blive kaldt ind til landsholdet. Det var en kæmpe drøm for mig. Efter så mange års hårdt arbejde kunne jeg ikke lade være med at tænke på min familie, sagde Vinicius Junior til AS. 

- Men det var kun et lille step for mig. Jeg er sikker på, at jeg vil vende tilbage til landsholdet igen, og nu skal jeg fokusere på min klub Real Madrid. Hvis jeg spiller godt for min klub, skal det nok gå. Jeg drømmer om at få en lang karriere på landsholdet, siger offensivspilleren. 

- Jeg har lært meget. Det gør man, når man deler omklædningsrum med Neymar, Alves, Coutinho, Arthur, Thiago Silva og så videre. Vi har også en fantastisk træner, som jeg kan lære meget af. 

Vinicius Junior skiftede i 2018 fra Flamengo til Real Madrid. Her han spillet 34 kampe for førsteholdet, og det er blevet til fire scoringer.