• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Romano: Nu vil LFC forlænge med offensiv stjerne

Foto: Getty Images

Stjernespillerens kontrakt udløber i sommeren 2023.

Af tipsbladet.dk

Liverpool brugte det meste af sommeren på at forlænge kontrakterne med en del af klubbens profiler. 

To af de offensive esser hos Jürgen Klopp er dog stadig på kontrakter, som udløber til sommeren 2023. Der er tale om Sadio Mané og Mohamed Salah, hvor særligt sidstnævnte fylder en del i medierne. 

Dermed er Sadio Manés situation gået lidt under radaren, men han er ikke glemt i Liverpool. Således melder transferguruen Fabrizio Romano, at senegaleserens kontraktsituation er højt på dagsordenen hos Liverpool, og at de første skridt mod en forlængelse er taget. 

Det siger han i sin podcast Here We Go. 

- Liverpools bestyrelse er forberedt på at møde Sadio Mané og hans agenter for at diskutere en ny kontrakt. Det er en vigtig opdatering for Liverpool, for der bliver i øjeblikket kun snakket om Mohamed Salah. 

- Liverpool forbereder den første kontakt med Mané, siger han. 

Det bliver dog interessant at se, hvor langt Liverpool vil strække sig økonomisk for en spiller, der fylder 30 inden sæsonens afslutning. Til gengæld har han præsteret på et højt niveau i denne sæson, og han har i denne sæson allerede scoret ni gange på tværs af alle turneringer.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.