Ronaldo inden Atlético-brag: Vi er nødt til at tænke positivt
Foto: Getty Images
Champions League

Ronaldo inden Atlético-brag: Vi er nødt til at tænke positivt

Juventus-stjernen opfordrer klubbens fans til at skabe en god kulisse, når italienerne tirsdag skal forsøge at vende 2-0-nederlaget til Atlético Madrid til et brugbart resultat hjemme i Torino.

Efter sommerens køb af Cristiano Ronaldo blev Juventus udråbt til en af de helt store Champions League-favoritter i denne sæson, men italienerne står i en svær situation forud for tirsdagens returkamp mod Atlético Madrid i 1/8-finalen.

For tre uger siden tabte Massimiliano Allegris tropper nemlig med 2-0 i en kamp, hvor Atlético Madrid scorede begge mål indenfor det sidste kvarter. Forud for den svære opgave beder Cristiano Ronaldo om støtte fra lægterne.

- Jeg mener, at vi har et godt hold. Vi har selvtillid og vi tror på det. Vi er nødt til at levere en speciel aften. Jeg vil gerne bede tilhængerne om at tænke positivt på tirsdag. Lad os tro på det. Det er muligt, men vi har brug for jeres hjælp til at skabe en smuk kulisse for os allesammen. Vi har brug for hjælp, og vi vil allesammen gøre vores arbejde på banen. Vi vil prøve at score mål og vinde kampen, og vi har brug for jeres støtte. Forbered jer på et comeback, lyder det ifølge Juventus TV fra Cristiano Ronaldo.

En fantastisk sæson
Napoli spillede søndag 1-1 med Sassuolo, og dermed har Juventus nu et forspring på 18 point ned til Ancelottis tropper i Serie A. 

- Holdet er, i mine øjne, igang med en fantastisk sæson. Vi fører ligaen, vi har 16 point ned til nummer to, og vi er tilfredse med os selv i liaen. Vi vandt Super Cup'en mod Milan, og nu er ligaen selvfølgelig vores mål, sammen med Champions League. 

Kampen mellem Juventus og Atlético Madrid kan ses på 3+ tirsdag klokken 21.00.