• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Ronaldo og Juventus fik point mod Roma

Foto: Getty Images

Juventus kan rejse hjem fra Rom med et enkelt point i baggagen.

Af tipsbladet.dk

Andrea Pirlos trænerkarriere kom godt fra land i første runde af Serie A-sæsonen, hvor Juventus besejrede Sampdoria, men søndag led den italienske legende sit første pointtab som cheftræner.

Juventus spillede således 2-2 mod Roma i Rom.

Roma kom foran efter en halv times spil, efter at Adrien Rabiot havde hånd på bolden i Juventus’ felt og begik straffe. Det straffespark tog Jordan Veretout sig af og sendte bolden i mål, selvom Wojciech Szczesny fik hånden på bolden. 

Knap et kvarter senere tog værternes Lorenzo Pellegrini dog også hånden i brug i eget felt, og det gav Cristiano Ronaldo chancen for at udligne fra ellevemeterpletten. Og den chance greb han.

Læs også:Medier: Lasse Schöne ramt af coronavirus

Men glæden var kortvarig for Juventus, og allerede minuttet efter udligningen kom Roma foran. Igen var det Jordan Veretout med målet, men denne gang sendte franskmanden bolden i mål efter et velspillet kontraangreb kort før pausen.

Efter pausen skulle Juventus jagte en udligning, og den opgave blev ikke umiddelbart gjort nemmere af, at Adrien Rabiot blev udvist, efter at han modtog sit andet gule kort efter en times spil.

Til trods for det lykkedes opgaven for Pirlos tropper. Efter små 70 minutter sendte Danilo et højt indlæg ind i boksen, hvor Cristiano Ronaldo hoppede højere end en flok Roma-spillere og headede bolden i kassen.

Hverken Roma eller Juventus fik scoret yderligere, og det sluttede i en pointdeling. Andrea Pirlos tropper har dermed fire point efter to spillerunder, mens Roma har ét.

Læs også:Inter skiftede Eriksen ud og lavede vild slutspurt mod Fiorentina

Roma spillede ellers også uafgjort i første spillerunde, men de blev taberdømt efterfølgende, da de havde oplyst en spiller som værende U22-spiller, mens han faktisk var 23 år.

Kjær og Milan vandt - Napoli storsejrede
Tidligere på søndagen var AC Milan og Napoli også i aktion i Serie A, da de besejrede henholdsvis Crotone og Genoa og har maksimumpoint efter to spillerunder.

Simon Kjær fik fuld tid for AC Milan i kampen mod Crotone, hvor Franck Kessie og nytilkomne Brahim Diaz stod for scoringerne i en 2-0-sejr.

I Napolis sejr var der også en dansker på banen, da Lukas Lerager spillede hele kampen for Genoa. Han kunne dog ikke afholde Napoli fra at vinde, og syditalienerne vandt kampen med hele 6-0.  

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

---------------------------
Se Brøndby IF - FC Midtjylland og Randers FC - SønderjyskE på Dplay - spotpris til clbold.dk-læsere. SE MERE HER.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...