Video : Tipsbladet
Champions League

Savet midtover: Barca-hollænder fejlede hver gang

Det er hårde karakterer, der rammer en del af Barcelona-spillerne efter kampen.

Barcelona tabte tirsdag aften med ydmygende 0-3 mod Bayern München, hvor tyskerne end ikke foldede sig helt ud. Det er en kamp, som de nu får mange hug for - og den catalanske sportsavis Sport holder ikke igen.

I deres karaktergivning til hver enkel Barcelona-spiller er der særligt fire spillere, som skiller sig usædvanligt skidt ud. På deres skala, der går fra 1-10 er det meget sjældent, at der bliver høje og lave bedømmelser.

Men denne gang blev der givet karakteren 3 til både Luuk de Jong, Memphis Depay, Sergio Busquets og Sergi Roberto. Her kunne sidstnævnte også mærke tilskuernes opfattelse af ham, da han blev pebet fra banen.

For Busquets blev det påpeget, at han blev helt overvundet på midtbanen, og ikke evnede at holde på bolden, når der var brug for det. 

Endelig blev det bemærket ved de to nye hollændere, at det var første gang, at Memphis Depay forsvandt ud af en kamp, hvor Upamecano i Bayern-forsvaret lukkede helt ned for ham. Endnu værre var det givetvis for Luuk de Jong, som spillede sin første kamp for Barcelona.

- Meget skuffende debut af hollænderen. Han er lige kommet og var kun i stand til at sende nogle bolde afsted - og han mislykkedes med at komme igennem den defensive mur hver eneste gang, lyder dommen. 

Barcelonas tilstand er desuden noget, som chokerer Preben Elkjær meget efter nederlaget til Bayern. Læs mere om det her.