Video : Tipsbladet
Champions League

Scholz: Vores fejl skal cuttes ned til et minimum

Alexander Scholz slår fast, at det kræver en meget lille fejlprocent, hvis FCM skal klare sig mod Liverpool.

FC Midtjylland tabte deres første kamp i Champions League-gruppespillet med 0-4 hjemme mod Atalanta. Nu venter Liverpool på udebane for 'Ulvene', og her vil midterforsvarer Alexander Scholz meget gerne have, at man kan spore en udvikning fra opgøret mod italienerne.

Det fortæller han i et interview på FC Midtjyllands officielle hjemmeside.

Læs også:FC Midtjylland har 25 mand med til Liverpool

- Vi skal forsøge at gøre en meget bedre figur end i første kamp. Der var mange ting, som vi ikke var tilfredse med, når vi har kigget på video og på os selv efterfølgende. De ting forventer jeg, at vi retter op på både individuelt og som hold, siger han og fortsætter:

- Kampen mod Liverpool må vise om vi reelt er blevet klogere, men det er klart, at vores fejl skal cuttes ned til et minimum - ellers bliver det simpelthen straffet. Vi skal også være bedre individuelt i vores område, og så skal vi se om vi ikke kan holde dem fra nogle chancer, lyder det fra Alexander Scholz.

Læs også:Ren politik: Liverpools eliteliga kopierer 30 år gammelt Berlusconi-trick

I den forbindelse minder Scholz også om, at når man kunne se, hvilke chancer de selv kom til mod Atalanta - og hvilke de kom til mod FCM, så er der et eller andet, der skal laves om. 

Endvidere peger han på, at det var vigtigt at få rejst sig i den seneste Superliga-kamp mod Brøndby, hvor man vendte 0-2 til en 3-2-sejr. 

Kampen mellem Liverpool og FC Midtjylland spilles onsdag klokken 21, og den bliver sendt direkte på TV3+.

Læs også:Spilforslag til CL: Midtjyder ser gult

Læs også:FCM-boss fremhæver midtbaneanker: Han har potentiale til Premier League

Læs også:Idemanden bag FC Midtjylland: Det havde jeg nok aldrig drømt om