Video : Tipsbladet
Champions League

Se planerne for AC Milan og Inter Milans nye stadion

Det ikoniske stadion San Siro, hvor både AC Milan og Inter Milan har hjemmebane, skal skiftes ud. Nu afslører klubberne, hvordan deres planer for et nyt stadion ser ud.

AC Milan og Inter Milan vil bygge et nyt stadion, hvor begge klubber skal have hjemmebane, ligesom de i øjeblikket har på San Siro.

Når arbejdet er overstået, forventes det nye stadion at have 60.000 siddepladser.

Prisen regner man med vil løbe op i 5,8 milliarder, og det vil tage tre år at bygge, skriver BBC.

Begge klubber har tænkt sig at forhøre sig med fansene for at få idéer til det kommende stadion.

Klubberne i mellem har et godt samarbejde, fortæller AC Milans præsident Paolo Scaroni.

- AC Milan og Inter Milan har delt stadion på San Siro i mere end 70 år. Projektets styrke er klubbernes forpligtigelse over for hinanden. Det betyder større investeringer og et fælles mål om at give byen et sports og underholdningsdistrikt der er levende hele året rundt og vil skabe job for mere end 3500 mennesker, siger han ifølge BBC.