• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Sen scoring sænker Mæhle og Atalanta i CL-brag

Foto: Getty Images

Atalanta spillede 75 minutter i undertal og måtte til sidst bøje sig for Real Madrid, der vandt 1-0.

Af tipsbladet.dk

Mens Atalanta går fra udesejr til udesejr i Champions League, har holdet det noget sværere på eget græs.

I den første ottendedelsfinale mod Real Madrid måtte Atalanta for fjerde gang i denne sæsons turnering forlade banen i Bergamo uden sejr.

De spanske gæster vandt 1-0 og er nu klare favoritter til at avancere efter returkampen i Madrid.

Den franske back Ferland Mendy stod for kampens enlige scoring, da han blot tre minutter før tid skruede bolden i mål fra en position uden for feltet.

Atalanta gjorde det heller ikke let for sig selv med en tidlig udvisning til Remo Freuler allerede i kampens 17. minut

Schweizeren bremsede Ferland Mendy i et gennemløb efter blot 16 minutter, og dommeren vurderede, at han dermed fratog Real Madrid-spilleren en oplagt målchance.

At målfarlige Duvan Zapata efter en halv time måtte udgå med en skade, var endnu en streg i regningen for træner Gian Piero Gasperini.

På den anden side gav det ham mulighed for en defensiv indskiftning, der var med til at stabilisere det decimerede hold.

Fra sidelinjen kunne Gasperini se danske Joakim Mæhle og de øvrige Atalanta-spillere levere en hård arbejdsindsats, der i store perioder fik forpurret Real Madrids offensive ambitioner.

Til gengæld var der forståeligt nok ikke overskud til de store eventyr i den anden ende. Real Madrids keeper, Thibaut Courtois, havde efter pausen stort set intet at bestille.

Ikke overraskende havde spanierne et stort overtag i boldbesiddelse og havde klart flest afslutninger. Men det kneb længe med at spille sig igennem Atalantas kompakte defensiv.

Det lignede en målløs kamp og en forspildt spansk mulighed, indtil Mendy gjorde sig til en overraskende matchvinder i slutminutterne.

De to hold mødes igen i returkampen i Spanien 16. marts.

/ritzau/

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...