Video : Tipsbladet
Champions League

Shearer: Trofæløse Tottenham kan ikke holde på Kane

Tottenham skal have nogle trofæer, og det skal være snart, hvis man ikke skal miste Harry Kane, vurderer Alan Shearer.

Tottenham meldte sig for alvor ind i den europæiske elite under Mauricio Pochettino, og det hele kulminerede, da London-klubben i sidste sæson spillede sig i Champions League-finalen.

Men finalen tabte man til Liverpool, og kritikere vil stadig sige, at Tottenham alligevel ikke formåede at vinde noget i samme periode.

Og det kan ende med at koste dem dyrt. Den tidligere Premier League-angriber, Alan Shearer, vurderer nemlig, at det kan blive nødvendigt at vinke farvel til stjernen Harry Kane, hvis ikke der snart kommer nye pokaler i klubbens trofæskab.

- Mit gæt er, at han forlader dem, hvis de ikke vinder noget inden for de næste 12 måneder. Jeg tror, at han tager et år mere, og sker der ikke noget her, er han væk, siger han i podcasten Match of the Day: Top 10.

Harry Kane sidder i øjeblikkeligt ude med en alvorlig haseskade.

Englænderen har scoret 17 gange i 25 kampe for Tottenham i indeværende sæson.