Video : Tipsbladet
Champions League

Sidste udkald: Real Madrid vil byde en gang mere på Eriksen

Real Madrid er klar med et tilbud til danske Christian Eriksen, der ventes at være sommerens sidste tilnærmelse.

Det eneste der i øjeblikket er sikkert omkring Tottenham-danskeren Christian Eriksen er, at der ikke er noget, der er sikkert. Tottenham vil gerne holde på midtbanespillere, klubber uden for England meldes stadig gerne at ville have ham, men hvad vil Eriksen egentlig selv?

Søndag er der fortsat meldinger. Først gik de på, at Christian Eriksen har valgt at afvise en forlængelse med Tottenham, der ellers havde tilbudt 220.000 pund i ugen til danskeren. Nu er der så interessante toner fra Spanien.

Her kunne noget nemlig tyde på, at Real Madrid gør klar til et sidste bud på den danske stjerne.

Marca og The Sun melder, at Real Madrid vil byde op mod 65 millioner euro for Eriksen. Det svarer til 480 millioner danske kroner, og det er stadig en del under den pris, Spurs gerne vil have. Hvis ikke Eriksen vil forlænge er alternativet dog at lade ham gå gratis næste sommer.

Real Madrid er på jagt efter en midtbanespiller, og hele sommeren har franske Paul Pogba stået forrest i den kø. Ham ser det dog ikke ude til, at Real får held til at hente til den spanske hovedstad.