Video : Tipsbladet
Champions League

Solskjær om Sanchez: Vi taler stadig med andre klubber

Manchester Uniteds træner Ole Gunnar Solskjær bekræfter over for Sky Sports, at der bliver talt med andre klubber om et skifte for Alexis Sanchez.

Historien om Alexis Sanchez i Manchester United kan snart have skrevet sit sidste kapitel.

I hvert fald bekræfter Manchester Uniteds træner Ole Gunnar Solskjær, at United forhandler med andre klubber om et skifte.

- Vi taler stadig med andre klubber. Lad os se i september, hvad der er sket, udtaler han til Sky Sports.

Dermed puster Ole Gunnar Solskjær igen liv i rygterne omkring chileneren, der blandt andet tidligere på ugen blev rygtet til Inter af Sky Sports.