Video : Tipsbladet
Champions League

Spansk duo kan forlade Real Madrid

Brahim Diaz og Lucas Vazquez kan forlade Real Madrid, da de er faldet ned i rangordenen denne sommer.

Real Madrid har hentet adskillige profiler denne sommer i form af offensivspillerne Eden Hazard, Luka Jovic og Rodrygo samt forsvarsspillerne Eder Militao og Ferland Mendy.

De mange tilgange betyder imidlertid, at der skal nogle den anden vej, og det kan betyde, at Lucas Vazquez og Brahim Diaz må forlade Real Madrid denne sommer.

Det skriver Marca.

Efter at Real Madrid har købt flere offensive spillere, er Lucas Vazquez gledet ned i rangordenen, og derfor kan den 27-årige spanier blive solgt.

Brahim Diaz’ situation er anderledes. Den 19-årige spanier kom til Real Madrid i vinter, hvorfor de ikke vil sælge ham. I stedet vil de blot sende ham ud på en lejeaftale, hvor han kan få rigeligt med førsteholdsfodbold.

Vazquez og Diaz bliver ikke nødvendigvis de eneste, der forlader Real Madrid denne sommer. Også Isco, Marcelo og Gareth Bale har været rygtet væk.