Video : Tipsbladet
Champions League

Store brag venter i Champions League: Her er ottendedelsfinalerne

Der er mandag blevet trukket lod til ottendedelsfinalerne i Champions League - her er kampene, der venter.

Verdens fornemste klubturnering er gået ind i knockoutfasen, og mandag er der blevet trukket lod til ottendedelsfinalerne.

Helt som ventet er der udsigt til nogle kæmpekampe, og det gælder ikke mindst for Real Madrid og Tottenham, der ikke var seedet ved lodtrækningen. De to klubber møder henholdsvis Manchester City og RB Leipzig.

De forsvarende Champions League-mestre fra Liverpool FC skal op imod Atletico Madrid og dermed bliver det til et gensyn med Wanda Metropolitano, hvor holdet for nogle måndeder siden vandt finalen over Tottenham.

Her er ottendedelsfinalerne i Champions League:

Borussia Dortmund - Paris Saint Germain

Real Madrid - Manchester City

Atalanta - Valencia

Atletico Madrid - Liverpool

Chelsea FC - Bayern München

Lyon - Juventus

Tottenham - RB Leipzig

Napoli - FC Barcelona

Opgørene vil blive spillet 18. 19. 25. og 26 februar med returkampe 10. 11. 17. og 18. marts. Det førstnævnte hold starter på hjemmebane.