Video : Tipsbladet
Champions League

Storklub tilbyder United-flop i bytte for Pogba

Paris Saint-Germain vil rigtig gerne have fingrene i Paul Pogba og har tilbudt den tidligere Manchester United-spiller Angel Di Maria i bytte for franskmanden.

Rygterne omkring Paul Pogbas fremtid svirrer fortsat i medier over det meste af Europa, og nu kan italienske Calciomercato bidrage med endnu en historie til transfersagaen.

Det forlyder således, at PSG har tilbudt Angel Di Maria og Julian Draxler i bytte for Pogba.

Calciomercato skriver, at man i den franske storklub håber, at et sådant træk kan overbevise Manchester United om, at Pogba ikke skal sælges til Juventus, Real Madrid eller Inter, der også viser interesse.

Angel Di Maria hentede Manchester United til klubben i et stor handel tilbage i 2014, men argentineren blev ingenlunde nogen succes og skiftede til PSG efter bare en enkelt sæson på Old Trafford. Han scorede fire gange og stod for 12 oplæg i 32 kampe for klubben.

Tuttosport har tidligere erfaret, at også Juventus og Real Madrid pønser på byttehandler med United og Pogba.

Italienerne skulle efter sigende være villige til at sende enten Douglas Costa eller Alex Sandro til England, mens Real Madrid står klar til at bytte med både Alvaro Odriozola, Lucas Vazquez og James Rodriguez.