Juventus nærmer sig Darmian på en lejeaftale
Foto: Getty Images
Champions League

Juventus nærmer sig Darmian på en lejeaftale

Matteo Darmain ligner en spiller, der er på vej hjem til Italien.

Juventus ser ud til at have fået lidt forstærkning ind til backpositionerne i form af Manchester Uniteds italienske back Matteo Darmian. Han har længe haft problemer med at få nok med spilletid, og derfor er der intet mærkeligt i, at han nu søger andre græsgange.

Det har derfor endt ud i, at han angiveligt skifter til Juventus på en lejekontrakt. Det skriver den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.

Aftalen skulle lyde på 22 millioner kroner for seks måneders leje af spilleren, hvorefter der er en option på yderligere 60 millioner kroner for at gøre aftalen permanent. Det er desuden ikke kun Juventus, der har været ude efter Darmian på rygtebasis. Det samme har også Inter og Napoli, men det lader altså til, at det er Juventus, der løber med spilleren.

For alle tre klubbers vedkommende har de fulgt Darmian i et stykke tid, hvor Manchester United gang på gang har afvist at lade ham gå for under 75 millioner kroner.

Endelig vil en tilgang af Matteo Darmian også betyde, at Juventus kan sende Leonardo Spinazzola videre til Bologna på en lejeaftale, hvor han kan få mere spilletid.

Darmian selv kender desuden byen særdeles godt, da han skiftede fra netop Torino til Manchester United tilbage i 2015, hvor han dengang kostede 135 millioner kroner.