• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Thomas Frank om United-rygter: Det er sødt

Foto: Getty Images

Også Arsenal har været nævnt som en mulighed på rygtebasis.

Af tipsbladet.dk

Thomas Frank førte i sidste sæson Brentford op i Premier League, og i den første del af turneringen har de leveret en række gode resultater. Det har siden fået rygterne til at køre på, at den danske træner kunne være på vej til storklubber som både Arsenal og Manchester United.

Det er dog ikke noget, som han har hørt noget konkret om. Det fortæller Thomas Frank til B.T.

- Jeg har hørt rygterne om, at Arsenal og Manchester United skulle have været interesserede, men det er jo bare rygter, og det er da meget sødt, siger han og fortsætter:

- Men én ting er rygter, noget andet er jo, hvis de reelt set kontakter mig. Så må vi tage den dér, lyder det fra Brentford-cheftræneren.

Derudover kommer han også ind på muligheden for at blive dansk landstræner en dag. Det er ikke lige noget, der står lige for, men han understreger dog, at det er et job, som en enhver dansk træner med respekt for sig selv vil opfatte som sjovt.

I den forbindelse minder han også om, at han har kontrakt med London-klubben frem til 2023.

Thomas Franks tid i Brentford har også mødt svære perioder. Læs mere om det her.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.