I alt ti Premier League-klubber kan fra næste uge lukke et begrænset antal fans ind på stadion.
Halvdelen af klubberne i den bedste engelske fodboldrække, Premier League, kan se frem til et gensyn med nogle af deres fans allerede fra næste uge.
Det står klart, efter at den britiske regering torsdag har offentliggjort retningslinjerne for tilskuere på stadion, når den landsdækkende coronanedlukning i Storbritannien slutter i næste uge.
Det skriver The Guardian.
Ti klubber - herunder den forsvarende mester Liverpool og London-klubberne - må tillade op til 2000 tilskuere på stadion. De ti øvrige må vente lidt endnu.
Den landsdækkende britiske coronanedlukning løber frem til 2. december. Herefter bliver forskellige steder opdelt i forskellige sikkerhedsniveauer. Det er årsagen til, at nogle klubber kan tillade fans på stadion fra næste uge, og nogle ikke kan.
Følgende klubber er placeret på niveau 2 og kan tillade et begrænset antal fans på stadion fra næste uge: Arsenal, Brighton, Chelsea, Crystal Palace, Everton, Fulham, Liverpool, Southampton, Tottenham og West Ham.
Følgende er placeret på niveau 3 og kan ikke tillade fans endnu: Aston Villa, Burnley, Leeds, Leicester, Manchester City, Manchester United, Newcastle, Sheffield United, West Bromwich og Wolverhampton.
Ingen klubber er endnu blevet placeret på niveau 1, der betyder, at klubberne må tillade 4000 fans. Niveauerne bliver genovervejet i midten af december.
/ritzau/
-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md - brug koden Tip2020 ved betaling.
Seneste rygter
Storklubber jagter ombejlet forsvar-talent
Førende transferguru: - Eriksen kan skifte til denne klub
Fokus
Optakt: Benfica - Ajax
Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...