Video : Tipsbladet
Champions League

Tidligere Liverpool-profil: Klopp forbereder Anfield-exit

Om fire år 'ligger Jürgen Klopp på stranden eller træner det tyske landshold' vurderer den tidligere Liverpool-spiller Dietmar Hamann

Den tidligere Liverpool-spiller Dietmar Hamann tror, at Jürgen Klopp forlader Liverpool indenfor de næste fire år.

Den tyske træner har netop underskrevet en ny fireårig aftale, der holder ham til klubben frem til 2024, og han er allerede en levende legende i klubben.

Det skriver han i en klumme i den tyske avis Bild.

- Det er forbavsende, at Jürgen Klopp allerede har været træner i Liverpool i fem år, men når man er succesfuld, går tiden hurtigere, noterer Hamann sig.

- Efter Champions League-triumfen i 2019, og Liverpools første mesterkab i 30 år i sidste sæson, så er denne træner en levende legende. Jeg ønsker for Liverpool, at han stadig er træner efter 2025.

Men sådan kommer det formentlig ikke til at går, skriver Hamann

- Men enten ligger Klopp på stranden, eller også er han træner for det tyske landshold.

Kommentaren kommer efter, at Klopp tilbage i juli fortalte til SWR Sport, at han har planer om at vende tilbage til sit hjemland, når hans kontrakt udløber om fire år.

Der er også en chance for, at Klopp forlader klubben tidligere end forventet.

Før kampen mod Ajax fortalte han i et interview, at 'hvis han var klog, så havde han forladt klubben denne sommer'.

- Der ville nok være en masse positive ting, folk ville have sagt om mig, men uheldigvis er jeg ikke så klog.

Skulle Jürgen Klopp ende med at blive til 2024, så vil han være Liverpools længssidende manager siden Bob Paisley, der stod i spidsen i perioden 1974 til 1983.