Video : Tipsbladet
Champions League

Tottenham forsøger at få Bale tilbage: Har holdt møde med Real

Tottenham har angiveligt forsøgt at henvende sig til Real Madrid for at hente Gareth Bale tilbage til klubben.

Gareth Bale var en kæmpestor stjerne i Tottenham, indtil han blev solgt til Real Madrid i en rekordhandel i sommeren 2013. 

Her har waliseren også scoret mål på samlebånd, men det har ikke været en nem tid i klubben. Særligt ikke de seneste par sæsoner, hvor skader og et anstrengt forhold til Zidane har fyldt meget. 

Bale var tæt på at skifte til Kina i sommer, men det blokerede Real Madrid i sidste øjeblik. 

Nu vil Tottenham angiveligt forsøge at hente Bale tilbage til England. 

Ifølge en journalist på den spanske TV-station El Chiringuito har Daniel Levy haft et møde med Florentino Perez, hvor han blandt andet spurgte til muligheden for at hente Bale tilbage til Tottenham. 

30-årige Gareth Bale har spillet 14 kampe i denne sæson for Real Madrid.