Dortmund blev onsdag sendt ud af Champions League efter et 2-0-nederlag til PSG i Paris, og for Erling Haaland var der tale om en særligt træls aften.
Den norske angriber kunne således konstatere, at Neymar efter 1-0-målet valgte at lave en parodi på teenagerens velkendte jubelscene, hvor han lader som om, at han mediterer.
Og efter slutfløjtet satte hele PSG-truppen sig så på græsset for at kopiere Haalands jubelscene.
Det er endnu uvist, om Erling Haaland skulle have bragt sig selv i unåde blandt PSG-spillerne, siden de valgte at gøre grin med ham på denne måde.
Ophedet stemning
Under alle omstændigheder sluttede kampen i hvert fald ikke med kys og kram mellem de to hold.
Dortmunds Emre Can fik således et rødt kort i slutminutterne, efter at han skubbede Neymar i jorden efter en ordudveksling.
Neymar scored against Haaland's Dortmund, and then hit Haaland's celebration 💀 pic.twitter.com/MMmRGnINGz
— Bleacher Report (@BleacherReport) March 11, 2020
PSG squad trolls Erling Braut Haaland en masse after knocking out Dortmund tonight. (RMC) pic.twitter.com/R6inCKULiu
— Get French Football News (@GFFN) March 11, 2020