Video : Tipsbladet
Champions League

Transferplageriet fortsætter i FC Barcelona: En uge til deadline

Barcelona-manager Ronald Koeman ser gerne, at klubben henter nye ansigter ind til truppen, før transfervinduet lukker om en uge.

Der skal hentes forstærkninger til truppen i FC Barcelona.

Sådan lød det endnu en gang fra Barcelona-manageren Ronald Koeman på pressemødet før søndagens kamp mod Elche.

Der resterer godt en uge tilbage af januar-transfervinduet, og Koeman har endnu ikke fået hentet nye spillere ind til truppen.

Nu plager den hollandske manager endnu en gang om nødvendigheden af nye tilføjelser, men han er også opmærksom på, at det muligvis ikke lykkes.

- Selvfølgelig mangler vi spillere, men det hele afhænger af klubbens økonomiske situation. Jeg står ikke med beslutningen, siger Koeman ifølge SPORT.

- Hvis ikke vi kan bringe nogen ind, så må jeg acceptere det, og vi må fortsætte med det, vi har.

Nogle af de spillere, som Koeman gerne vil hente, er City-midtstopperen Erik Garcia og den hollandske angriber Memphis Depay i Lyon. Handlerne skal dog snart til at falde på plads, eftersom transfervinduet lukker mandag den 1. februar.

Inden da skal danske Martin Braithwaite og FC Barcelona skal i aktion mod Elche i La Liga søndag eftermiddag.

Opgøret fløjtes i gang klokken 16.15.