• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League gram

Tuchel afslører interesse i Suárez

Foto: Getty Images

Chelsea-cheftræner Thomas Tuchel har afsløret, at han i sin tid i Paris Saint-Germain var meget interesseret i Luis Suárez. Tyskeren vil samtidig ikke afvise, at uruguayaneren kan ende på Stamford Bridge.

Af gram

Thomas Tuchels Chelsea-hold skal i aften forsøge at holde Luis Suárez stangen, når London-klubben møder Atlético Madrid i Champions League. 

Og forud for 1/8-finalen, der på grund af de spanske coronarestriktioner er blevet flyttet til Bucharest i Rumænien, har Tuchel så afsløret, at han i sin tid Paris Saint-Germain forsøgte at få fingrene i den uruguayanske målræv. 

- Der var en mulighed. Vi hørte rygter om, at han var på vej væk fra Barcelona. Og hvem ville ikke være interesseret i at hente en af historiens og nutidens bedste angribere? Vi prøvede at hente ham, men det lykkedes ikke. Han besluttede sig for at blive i Spanien og rykke til Atlético, hvor han har vist sin kvalitet, lyder det, ifølge Goal, fra Tuchel.

- Han er en ægte angriber. Han har mentaliteten, som kun angribere har. Hans mentalitet er at vise sin vilje, intensitet og vrede til at score, score og score. Han er aldrig tilfreds. Sikke en mentalitet og sikke en spiller. Jeg kender ikke hans historie med Chelsea, og det er aldrig godt at kigge for langt tilbage i fortiden. Vi kigger kun fremad.

- Vi skal op imod ham i morgen, når vi møder Atlético, og vi kender hans kvaliteter. Vi kender til dem, og vi vil forsøge at holde ham fra at score.

Uafklaret om fremtidig Suárez-jagt
Luis Suárez har i denne sæson scoret 16 mål i La Liga, og uruguayaneren har tidligere bombet i Premier League for Liverpool. En retur til engelsk fodbold kan således ikke udelukkes, idet Chelsea angiveligt leder efter en stjerneangriber. Tuchel kan dog ikke sige, om Suárez kan rykke til Stamford Bridge efter denne sæson.

- Jeg ved det ikke. Det var et specifikt tidspunkt, og måske vllle han have passet ind på vores hold i Paris. Nu er tingene anderledes. Han har kontrakt med Atlético Madrid, og for at være ærlig, så er det ikke godt at bruge tid på. Jeg har ikke tænkt over det, og der er en god chance for, at vi ikke kommer til at overveje det.

Aftenens opgør i Rumænien sparkes i gang klokken 20.45. Atlético Madrid er hjemmeholdet i kampen, selvom opgøret altså spilles i Bucharest.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...