Video : Tipsbladet
Champions League

United-ikon håner Guardiola: - Han har ikke opnået noget særligt i City

Pep Guardiolas ophold i Manchester City har indtil videre ikke været noget særligt, lyder det nu fra den tidligere Manchester United-stjerne Rio Ferdinand.

Pep Guardiolas resultater i Manchester City er ikke noget, der kan få Manchester United-legenden Rio Ferdinand op af stolen.

Den spanske stjernetræner ankom til Etihad Stadium i 2016, og har siden da sikret Manchester City to Premier League-triumfer, mens det endnu ikke er blevet til europæisk triumf. 

Har ikke opnået noget særligt
Pep Guardiola har udtalt, at han ikke forventer at blive udråbt som en skuffelse, hvis han ikke når at vinde Champions League med Manchester City. Men den udtalelse giver Rio Ferdinand altså ikke meget for.

- De vandt Premier League, før han kom til. Så indtil videre har han ikke opnået i City, som andre ikke har. Han kan sige, hvad han vil om ikke at blive dømt ud fra Champions League. For han er nødt til at beskytte sig selv, lyder det ifølge BT Sport fra Ferdinand.

- Men han er blevet hentet ind for at vinde den her turnering. Jeg siger ikke, at han er en fiasko, hvis han ikke formår at vinde den. Men han vil ikke have formået at vinde det, han blev hentet for. 

Efter Guardiolas ankomst er City blevet elimineret fra Champions League af Monaco, Liverpool og Tottenham. Manchester City møder lørdag Lyon i kvartfinalen i Champions League.