Video : Tipsbladet
Champions League

Valverde hylder tidligere Barca-profil: En historisk spiller

Ernesto Valverde vil bestemt ikke udelukke, at FC Barcelona henter Pedro tilbage til klubben.

32-årige Pedro fortalte tidligere på ugen, at han drømmer om at vende tilbage til FC Barcelona, hvor han voksede op som ung spiller og har optrådt mere end 300 gange for førsteholdet.

Kantspilleren har ofte været henvist til bænken i Chelsea i denne sæson, og hans kontrakt med Premier League-klubben udløber, når sæsonen går på hæld.

I Barcelona har man noteret sig spanierens udtalelser, og Ernesto Valverde vil ikke afvise, at Pedro vender tilbage til Camp Nou.

- Han er en historisk Barca-spiller - det kan vi ikke komme uden om. Han er en af de spillere, der har vundet flest titler med klubben, men han spiller for en anden klub lige nu, siger manageren på fredagens pressemøde og tilføjer:

- Vi er nødt til at havde respekt for spillere fra andre klubber. Vi får at se, hvad der sker i fremtiden.

Pedro har spillet for Chelsea siden 2015.