Video : Tipsbladet
Champions League

Van Dijk til skuffet West Ham-spiller: Nej, vi kan ikke bytte trøjer

Der var tale om en træls aften for West Ham-tjekken Tomas Soucek, da London-klubben mandag tabte med 3-2 til Liverpool på Anfield.

Liverpool besejrede mandag West Ham med 3-2 på Anfield, men for gæsternes Tomas Soucek var der efter slutfløjtet endnu en skuffelse i vente.

Den tjekkiske midtbanespiller havde således håbet, at han i det mindste kunne få fingrene i Virgil van Dijks spilletrøje efter slutfløjtet.

I et klip fra spillertunnellen kan man således se Soucek kalde efter forsvarsgeneralen. Skuffelsen står dog malet i West Ham-spillerens ansigt, da Virgil van Dijk afviser ham.

Dårlig aften
Ifølge Daily Mirror var årsagen til Virgil van Dijks afvisning, at hollænderen allerede havde lovet at bytte trøjer med Souceks holdkammerat, Pablo Fornals. 

I klippet kan man da også se Van Dijk og Fornals bytte trøjer. 

For Soucek var der generelt tale om en træls aften, idet tjekken undervejs i opgøret måtte udgå med en hofteskade, der holder ham ude i tre uger.

(Se situationen, som begynder 12 minutter og 10 sekunder inde i nedenstående klip).