Video : Tipsbladet
Champions League

Vanvids-scenarie: Sådan kan Liverpool tåle at tabe

Der er før sket vildere ting med Liverpool på banen i en Champions League-kamp.

Når Liverpool tirsdag aften løber på banen til denne sæsons sidste gruppekamp i Champions League, er intet endnu afgjort i forhold til, hvem der tager gruppens to øverste pladser og dermed går videre til knockout-fasen.

Liverpool fører gruppen inden spillerunden, hvor klubben møder Salzburg på udebane, imens Napoli, der indtager andenpladsen, hjemme møder bundproppen fra Genk.

Med en antagelse af, at Napoli vinder hjemme over Genk, vil italienerne slutte på 12 point, hvilket vil give Serie-A-holdet den ene af de to øverste pladser i gruppen.

I dette tilfælde vil fokus i høj grad være på kampen i Salzburg, hvor Liverpool er gæster. 

Det enkle udgangspunkt inden kickoff er, at Salzburg skal vinde kampe for at overhale Liverpool, der omvendt sikrer sig billetten videre fra gruppen med uafgjort eller sejr. 

Læs også:Guardiola: Umuligt mod hurtige United-folk

Men i denne ligning er der et scenarie, der lyder ganske vanvittigt - men som med Liverpool på banen ikke helt kan regnes som urealistisk med tanke på, hvad netop klubben har præsteret af vilde resultater i netop Champions League-historen. 

For faktisk kan Liverpool ende med at sikre sig adgang til næste runde, selvom kampen mod Salzburg bliver tabt (og Napoli vinder deres kamp mod Genk).

Forklaring følger:
Ved sejr til Salzburg vil både det østrigske hold og Liverpool ende på 10 point. 

Ved sejr på to mål eller flere vil Salzburg være bedre end Liverpool i det indbyrdes regnskab, der bliver taget i brug ved pointlighed. Liverpool vandt nemlig det første opgør med 4-3. 
Af samme grund vil Salzburg også slutte bedre end Liverpool med et-måls-sejre på 1-0, 2-1 og 3-2, da man fortsat i det indbyrdes regnskab vil være bedst på grund af de tre scorede udebane-mål i Liverpool. 

Hvis tirsdagens kamp ender 4-3 til Salzburg, vil både point og indbyrdes regnskab være helt lige imellem de to hold. Men her vil fordelen fortsat falde ud til Salzburgs fordel, da næste parameter i UEFA-reglerne lyder på den samlede målscore for de to hold i de seks gruppekampe. Og her er Salzburg bedre end Liverpool.

Læs også:Leicester lægger afstand til City

Men tager man tankerne helt derud, hvor Salzburg vinder med 5-4 eller 6-5 eller etmåls-sejre med endnu mere vanvittige cifre - ja, så ender Liverpool faktisk med at gå videre fra gruppen selv med et nederlag i tirsdagens kampe. For de fire eller flere scorede mål vil i så fald være bedre end Salzburgs tre fra den første kamp. 

Vanvittige tanker - nuvel. Men med Liverpool i Champions League kan man ikke vide sig alt for sikker på resultaterne - det viser historie-bøgerne

Stilingen i Gruppe E, inden tirsdagens runde:

  

Læs også:Manchester United sikrer håneretten med derbysejr

Læs også:Mandagens rygtebørs: Dansker kan være færdig i Premier League-klub

Læs også:Suarez om vildt mål: Et af de bedste i karrieren