Video : Tipsbladet
Champions League

Vicepræsident i Napoli raser: Spillerne skal ære trøjen

Napoli-spillerne skal vise større respekt for klubben, mener vicepræsident Edo De Laurentiis.

Uroen ulmer i Napoli efter en svingende start på sæsonen, og flere af spillerne skulle have nægtet af adlyde ordre fra præsident Aurelio De Laurentiis.

Nu langer Aurelios søn og vicepræsident i klubben, Edo De Laurentiis, ud efter spillerne.

Han mener, at de bør følge eksempler som Francesco Montervino og Emanuele Calaio, der oprådte for klubben i 00'erne.

- Montervino og Calaio er to eksempler på, hvordan man respekterer trøjen. Det var to spillere, som elskede byen og klubben. De var modige, indleder han ifølge Football Italia og fortsætter:

- Den månedlige løn skal respekteres. Trøjen og byen skal æres. Fansene kommer til stadion for spillernes skyld, så det kræver respekt, respekt og mere respekt.

- Jeg kan huske et opkald fra Montervino, hvor han spurgte min far, om spillerne kunne tage hjem til deres koner efter deres fire ugers "ritiro" (en slags tvungen træningslejr). Vi har brug for kaptajner som ham i ethvert omklædningsrum i italiensk fodbold.

Napoli er i skrivende stund på syvendepladsen i Serie A.