• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Video: Vildt Pogba-langskud sender United tilbage på førstepladsen

Foto: Getty Images

Fulham kom foran 1-0, men Paul Pogba sikrede sejren for Manchester United, der overtager førstepladsen.

Af tipsbladet.dk

Manchester United fortsætter sin stærke form i toppen af Premier League. Onsdag aften blev det til sejr på 2-1 i udekampen mod bundholdet Fulham, der gav fuld spilletid til anfører Joachim Andersen.

Dermed ligger Manchester United igen nummer et, efter at duksepladsen det seneste døgn har været udlånt til først Leicester og siden Manchester City.

United var bagud 0-1, men kom godt tilbage. Og manager Ole Gunnar Solskjær kan glæde sig over, at Paul Pogba igen blev matchvinder.

Den franske stjerne, der har haft det svært i klubben, var senest afgørende for otte dage siden.

United-spillerne blev taget på sengen og kom bagud allerede i det femte minut.

Andre-Frank Zambo Anguissa sendte en bold i dybden, og mens United-forsvaret forventede en offsidekendelse, strøg Ademola Lookman afsted og udplacerede David De Gea.

Det skulle favoritten lige sunde sig over, og et kvarter senere var udeholdet klar til at svare tilbage.

Først skød Bruno Fernandes på stolpen fra distancen, og bare ti sekunder senere lagde portugiseren en bold ind foran mål, og ved lidt af et drop skubbede keeper Alphonse Aréola bolden ud til Edinson Cavani, der udlignede.

Dermed understregede Cavani, at han er en vigtig mand på udebane. Han har nu scoret fem mål og lavet to assister i United-trøjen, og alle gange har hans involvering i mål været på fremmed græs.

Nu sad United på kampen, og bare to minutter senere havde Bruno Fernandes et nyt godt skud, som Alphonse Aréola parerede.

Fulham fik dog fightet 1-1 hjem til pausen.

United var stadig bedst i anden halvleg, og efter 20 minutter kom føringsmålet.

Med et følt langskud scorede Paul Pogba til 2-1 og blev dermed matchvinder for anden udekamp i træk. For otte dage siden scorede han det enlige mål mod Burnley.

United fører Premier League med 40 point for 19 kampe foran Manchester City, der har 38 point for 18 opgør.

/ritzau/

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...