• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Vil have landstræner: Han kan transformere United

Foto: Getty Images

Den tidligere Manchester United-spiller peger på landstræner som klubbens nye manager.

Af tipsbladet.dk

Mauricio Pochettino, Zinedine Zidane, Brendan Rodgers, Erik ten Hag, Ernesto Valverde og mange flere. Listen over trænere, der sættes i forbindelse med det ledige trænersæde i Manchester United, er lang.

En anden, der også kædes sammen med United, er Luis Enrique, og ifølge Owen Hargreaves vil det give god mening at ansætte den spanske landstræner.

Det siger den tidligere Manchester United-spiller til engelske BT Sport.

- Et navn, der ikke er blevet nævnt så meget, som jeg gerne ville se i klubben, er Luis Enrique. Når man har stået i spidsen for en stor klub som Barcelona og vundet The Treble og derefter tager et rimelig middelmådigt hold som Spanien til semfinalen (ved EM, red.), tror jeg, det er sådan en, United har brug for.

- Og han står kun i spidsen for landsholdet, så han kan godt skifte nu. Jeg tror, han ville transformere United fra et godt hold til et fantastisk hold.

Luis Enrique har også en fortid som træner i AS Roma og Celta Vigo.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.