• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Vil tilbyde Haaland lønfordobling

Foto: Getty Images

Dortmund vil gå langt for at holde bare en ekstra sæson på Erling Haaland.

Af tipsbladet.dk

Erling Braut Haaland er en af verdens mest eftertragtede fodboldspillere, og der kan meget vel opstå en regulær transferkrig om nordmanden blandt verdens største klubber til sommer.

Men står det til hans nuværende klub, Borussia Dortmund, skal han ingen vegne før tidligst sommeren 2023. Og ifølge tysksprogede Sky arbejder Bundesliga-klubben nu på at overtale verdensstjernen til at blive et år mere.

Dortmund vil først og fremmest tilbyde en markant lønforhøjelse, så Haaland går fra en årsløn på mellem 60 og 67,5 millioner kroner til en årsløn på mellem 120 og 135 millioner kroner.

Hvad er endnu vigtigere for Dortmund, så vil klubben have udskudt nordmandens meget omtalte frikøbsklausul med endnu et år.

Lige nu står det til, at Haalands frikøbsklausul på godt 560 millioner kroner træder i kraft i sommeren 2022. I en ny kontrakt vil Dortmund have ændret det, så den først træder i kraft i sommeren 2023. 

Erling Braut Haaland, 21 år, har spillet snart to år for Dortmund. Det er blevet til 70 kasser og 19 oplæg på kun 69 kampe. 

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.