Video : Tipsbladet
Champions League

Vil udnytte Arthur-interesse: Barca forsøger at bytte sig til stortalent

I FC Barcelona har man et håb om, at Juventus' angivelige interesse i Arthur kan lokke italienerne til at sende Matthijs de Ligt den anden vej.

Matthijs de Ligt afviste et tilbud fra FC Barcelona, da den unge forsvarsspiller i sommer skulle udpege sig en ny klub efter en stor sæson i Ajax.

Og selv om det slutteligt blev Juventus, der løb med hollænderens underskrift, har catalonierne tilsyneladende ikke opgivet jagten, skriver Mundo Deportivo. Det spanske medie vurderer, at de Ligt fortsat er øverst på ønskelisten i Barcelona.

Tidligere har det virket som en umulig opgave at lokke de Ligt væk fra Juventus allerede nu, men interesse i Arthur har tændt et lille håb i den spanske mesterklub.

Mundo Deportivo kan således fortælle, at Juventus har et godt øje til den brasilianske midtbanespiller, hvorfor en byttehandel kan komme på tale. Selv ser Matthijs de Ligt også frem til forhandlingerne, fordi han "aldrig har lagt skjul på, at han gerne vil spille for Barca," som avisen skriver.

Matthijs de Ligt kostede Juventus knap 640 millioner kroner og har fået en kontrakt til sommeren 2024.

Han står foreløbigt noteret for 27 kampe og to scoringer i sin første sæson for klubben.