Video : Tipsbladet
Champions League

Virgil van Dijk om Messi: Ved ikke hvordan man stopper ham

Liverpool-stopper Virgil van Dijk glæder sig til mødet med Lionel Messi og FC Barcelona, men han ved ikke, hvordan man stopper argentineren.

Liverpool bookede onsdag aften pladsen videre til Champions League-semifinaler, da de med en 1-4 sejr sikkert ekspederede Porto ud af turneringen. Dermed har Liverpool muligheden for at sikre sig en finaleplads i turneringen for andet år i træk. 

I semfinalen står Liverpool overfor FC Barcelona med en Lionel Messi i topform. Englændernes forsvarsgeneral har dog heller ikke en plan klar, for hvordan man håndterer den argentinske troldmand. 

- Jeg ved ikke, hvordan man stopper ham. Det må vi vente og se. Det bliver en stor kamp for os alle, og det betyder rigtig meget at være i semifinalen igen. Det bliver selvfølgelig rigtig svært, fordi han er den bedste spiller i verden, men det handler om, at vi forsvarer som et hold, sagde Virgil van Dijk efter Porto-kampen ifølge GOAL. 

Liverpool tørner sammen med FC Barcelona den 30. april.